Grafikeren, maleren og billedhuggeren hans Vilandt Oldau Krull er født i Svendborg. I årene 1974 -1977 tog han sin grafiske uddannelse på kunst akademiet i krakow.
Kunstnerisk bevæger han sig fra det ene materiale til det andet, fra den ene idé til den anden.
Den ene tanke tager den næste, en evig bevægelse fra værk til værk, der skaber et sammenhængende flow i hans kunstneriske virke.
Bevægelserne foregår – og findes – på flere niveauer: Konturerne og farverne vibrerer, malingen er lagt på lærredet med energiske bevægelser, motiverne har retning og virker mystiske og besjælede. Vi inviteres med på rejse, hvor grænsen mellem virkelighed og drøm, liv og død, dengang, nu om lidt, bliver udfordret.
Det virker som om Hans Krull er i færd med at male sig gennem en undersøgelse af livet som en tilstand, og at han søger hvor grænserne går.
Uden at blive færdig er han åben og forberedt på hvad der venter om hjørnet; smukt og voldsomt, spontant og ekspressivt. (Kilde ARoS).
Hans´ endeløse streg overgiver sig aldrig
Det er Hans Krulls skyld, jeg blev forfatter. Jeg ville i virkeligheden hellere have været maler.
Jeg syntes selv, jeg havde talent. I sommeren 1969 gik Hans og jeg rundt i Marstals gader og tegnede.
Vi havde hver sin skitseblok i hånden, og så opdagede jeg, at talent, det havde jeg ikke.
I hvert fald ikke sammenlignet med Hans. Hans tegnede løs, jeg tegnede stift og villet.
Jeg mente om mig selv, at jeg var dybere end Hans.
Jeg forvekslede den tilsyneladende lethed i hans streg med overfladiskhed.
Men overfladisk var han ikke.
Han var bare en vulkan i livslang udbrud, og vulkaner har dybe rødder.
en lang streg, der aldrig stopper
I virkeligheden er det ikke Hans, der tegner. Det er hans gener.
Jeg var ikke tilstede dengang, men alligevel er jeg sikker på,
at han forlod moderskødet med blyant og pensel i hånden.
Jeg kunne se det, når han stod med tuschpennen. Selv om han var færdig med en skitse, stoppede hånden ikke sine bevægelser, den blev ved med at tegne i den tomme luft.
Så ramte den næste ark og fortsatte. Det er en lang streg, der aldrig stopper, men ufortrødent løber gennem tiden og livet, og det har den gjort i snart 60 år ( nu 70 år).
Det er derfor, jeg mener, Hans som kunstner også er et naturfænomen. han har skolet sin streg., han er blevet mere og mere teknisk raffineret, men det er den samme ubrudte, aldrig standsende streg, og jeg kan bevidne det, for jeg så den for over 40 år siden, og mine kunstnerdrømme blev kørt over af den, og jeg måber stadig.
abeguder, buddhaer og yppige kvinder
Nu har Hans lavet en udstilling om flyvninger,skibe og deres passagerer. Flyet repræsenterer den moderne rejsende, skibet den evige, der tager form af grøndlanske kajakker, venetianske gondoler, udriggerkanoer, en parade af graciøse æstetiske former, der er i stand til at trodse enhver storm. De kommer sejlende ladet med en broget skare af abeguder, buddhaer og yppige kvinder. Der er citater fra fjern og fremmed kultur, Bali og japanske No-masker, i en stor favnende generøst inkluderendebevægelse, som er essensen af Hans Krull og hans kunst.
Krulls vulkanske streg
Hvor er de på vej hen? Karons færge, også den er en kanno, er der måske, midt på dødens flod. Men når den frem?
Er ikke døden en rejse? Ligesom Hans Krulls vulkanske streg, der bare fortsætter og fortsætter i en hyldest til livets ustandselige bevægelse?
Af Carsten Jensen
